Valg af kanaler

Valg af kanaler er for mange indlysende, men jeg vil nu alligevel komme med nogle konkrete råd.

Først skal du gøre det klart, hvordan du ønsker at formidle dit budskab? Er det gennem Video, tekster, podcast eller gennem 1:1 rådgivning.


Der findes rigtig mange typer af indhold, nogle af de mest populære former for indhold er i skrivende stund:

  • Video
  • Blog-indlæg
  • Raporter, white papers, e-bøger
  • E-mails
  • Webinar
  • Podcast

 

Beslut dig for en primær kanal

Primær kanal

Når du har besluttet dig for, hvilket indhold du vil arbejde med, skal du tage en beslutning om, hvilken kanal der skal være din primære kanal.
Når du vælger din primære kanal, skal du tage stilling til følgende:

REACH – Hvilken kanal giver dig de bedste forudsætninger for at nå dine kunder?

CONTROL – Hvilken kanal har du størst kontrol over?

DATA – Hvilken kanal giver dig de bedste muligheder for at aflæse data?
 

Control & reach

I figuren har jeg lavet et eksempel på reach og control af forskellige kanaler. Med reach menes, hvor langt du kan nå ud med dit indhold.

Tager vi virksomhedens hjemmeside. Her har vi mulighed for at opnå et stort reach, hvis indholdet er relevant, og der er brugt lidt resurser på at SEO-optimere.
Desuden har vi den fulde kontrol, da vi ejer kanalen, og så har vi et kæmpe potentiale i at aflæse data.

På Facebook kan vi opnå et stort reach. Men da vi i realiteten ikke ejer kanalen (Det gør Facebook), er vi ikke 100% herre over kontrollen. Til gengæld har vi her et stort potentiale i data. 

Printede materiale, såsom en annonce i en avis, har vi ingen kontrol over, og vi har ikke mulighed for at aflæse data (digitale spor). Desuden er vores reach oftest ikke så stort som på eksempelvis ”De Sociale Medier”. (Dette afhænger naturligvis af branchen). 1:1 rådgivning har et lille reach, men giver dig fuld kontrol.